Nå men, på trods af en toturagtig nat, så kan jeg jo sådan set godt lide de små krapyler. Og jeg synes faktisk denne uge har været ekstra hyggelig og formidabel sammen med dem. Formiddagene har jeg nydt med lidt alenetid med Mini Tvitten, hvor der også har været tid til at sende hende i bootcamp (C og jeg skal ifølge sundhedsplejersken være lidt bedre til at overbevise Mini Tvitten om, at rugbrød er sagen. Så nu skal der trænes og tjekkes op om en måned igen, så SP kan se, at Mini Tvitten rent faktisk godt kan spise mad, der også skal tygges. Kan så lige her tilføje, at det kan hun altså godt. Hun er bare rimelig picky med, hvad hun propper i munden, suk).
Og ellers har Mini Tvitten og jeg storhygget os med Tvitten, som vi har hentet tidligt i børnehaven, så vi har haft masser af plads i gården og på alskens legepladser. Så har den bl.a. stået på hulebygning på gyngen, picnic i græsset og leg i sandkassen (til de interesserede kan jeg fortælle, at babysnot og babyhoveddyp i sand ikke nødvendigvis er den bedste kombi, hverken første eller anden gang, det sker). Og de to piger har haft det virkelig sjovt med hinanden - også selvom der indimellem var kontant afregning fra Tvittens side, når Mini Tvitten blev irriterende og brokkede sig (over noget så banalt som en fyldt ble, tsk). Heldigvis er Mini Tvitten et meget tilgivende væsen og hviner stadig af fryd over sin storesøster, så C og jeg har stor tiltro til, at søskendeloyaliteten nok skal bestå i længden også.
Nu vil jeg tage min kaffe og trille hjemad og gøre mig klar til en weekend, der bl.a. byder på en tur helt over til Jylland, og på bryllup og på besøg hos Faaaaarmooooor!
God weekend derude:-)
Dejligt at du nyder det og skrækkeligt at sådan en barsel går så frygteligt hurtigt. Og ja, sådan en søsterkærlighed er virkelig en gave :)
SvarSletRigtig god tur til fantastiske Jylland :)
Det er så skrækkeligt, ja, at den barsel bare flyver af sted! Til gengæld nyder man den måske også til fulde;-)
SvarSletOg så elsker jeg også søsterkærligheden - og tænker, hver gang jeg ser den, at det må være meningen med livet:-)