mandag den 27. august 2012

Ooooooog action!

Tømmermænd? Nej, ikke rigtigt. Det føltes bare sådan, da C vækkede mig i morges. Kroppen var træt, hovedet stort og tungt, og al rationel tankegang havde tilsyneladende gemt sig et eller andet sted bag fredag i sidste uge. Årsag? En udflugt til Lalandia (ferielandet, der vist nok rimer på muzak, kuglerum og balstyriske unger), og det kræver åbenbart et par dages restituering.

Sammen med nogle rigtig gode venner var vi i lørdags draget sydpå til Lalandia. Til dette legemekka, som jeg som barn drømte om at besøge, men som jeg godt vidste måtte blive ved drømmen, fordi mine forældre var mere til fodformede sandaler og svensk natur end til klipklappere og indendørs rekonstrueret italiensk butiksstrøg (ja, vi kan godt være lidt snobbede i min familie). Men nu fik vores piger altså lov til at boltre sig på steder som Aquadome og Monky Tonky-land sammen med vores venners børn. Og det gjorde de så til den helt store guldmedalje, mens forældrene fik indhentet en masse grin, når de ikke lige selv var at finde på rutschebanen eller i legestativet (rutschebanekonceptet holder altså stadig!). Tvitten gav den fuld gas under hele turen, som bl.a. bød på timers trampolin-hop, 'craaaaaaazy vandrutschebane' og masser af is. Og derfor var det også en noget træt 4-årig pige, der satte sig i autostolen om eftermiddagen og faldt i søvn, inden vi havde forladt Lalandia-området.

Søndag morgen blev jeg oven på lørdagens eventyr enig med os om, at weekendens sidste dag skulle være en stille dag med et minimum af aktiviteter. Men Tvitten var ikke overbevist og kunne ikke helt se fidusen i at sidde stille og læse i en bog sammen med forældrene eller lægge puslespil (faktisk gjaldt det alle forslag, der involverede noget med, at moren kunne smide sig på gulvet). Hun købte dog til sidst argumentet om, at det godt kunne lugte lidt af action, hvis vi bagte en kage fra Rosa fra Rouladegade-bogen. Så det meste af formiddagen gik med at bage Fridas hundekage. Indeholdende cirka 300 g kokos, 300 g sukker og 3 æg, tilsat lidt glasur og karamelsnørrebånd ('Kernesund Familie'? Ikke denne søndag...). Tvitten var pavestolt over resultatet. Også selvom kagen var noget nær uspiselig og C måtte minde mig om, at det var processen, der var det vigtigste...

Resten af dagen blev brugt i selskab med nogle fantastiske mennesker. Hvor der var god tid til at kigge på brandmandsudstyr nede ved vandet, tumle rundt i græsset, udforske klatrevæggen og rykke tæt sammen i et shelter på legepladsen i ly for regnen. Så igen var det en træt men glad 4-årig, vi kunne putte om aftenen - og en træt mor, der noget nær kollapsede, inden hovedet havde ramt hovedpuden.





















En træt mor kollapser på sengen søndag aften

2 kommentarer:

  1. Dejlig weekend, lyder det til. Og det der Lalandia tænker jeg, at jeg nok også kommer til at overgive mig til på et tidspunkt :)

    Er Rosa-bogen egentlig god, og kan jeg (og Øglen) ikke leve uden?

    Har i øvrigt ikke fået nogen mail ang. Voksi? Meget mærkeligt!

    SvarSlet
  2. Rosa-bogen er intet mindre end fantastisk (man skal dog ikke være hverken sukker- eller smørforskrækket...)!

    Tvitten er ikke just den, der kan sidde stille i lang tid og nørkle med den samme ting (så det der med at involvere sit barn i madlavningen har trods gentagne forsøg ikke bidt sig fast hos os endnu), men det der pynteri og farvning af marcipanen holder altså:-)

    SvarSlet