I det ene øjeblik lå du helt blød, lille og fin på min mave og betragtede C og jeg. Og i det næste sad du så fint oprejst og hvinede begejstret, mens du og C trillede af sted på morgentur - det der indtil for ganske nylig var mit privilegium.
Hvor blev tiden mon af?
Jeg ved, at meget af den er gået med at få en ny hverdag til at hænge sammen, og at fokus især har været på storesøster, så hun ikke skulle føle sig tilsidesat på nogen som helst måde. Og meget af tiden er også gået med hygge og grin i vores lille firkløver og med bare at sidde i græsset ved vandet, du og jeg, og kigge på små både, dyr og andre mennesker, og på trutten på maven og på kilden under fødderne, på mødregruppehygge og på leg i gården med de andre børn og voksne. Og hvor bliver jeg glad, når jeg tænker tilbage på vores barsel sammen.
Alligevel synes jeg, at tiden også bare er fløjet af sted og stadig gør det, og det er som om, at jeg ikke altid kan følge med. Og det er en lidt mærkelig og ambivalent følelse af have. At jeg på den ene side bliver så stolt, når jeg pludselig opdager, hvor stor du er blevet og ser de nye ting, du kan. Men på den anden side kommer til at savne, at du ingenting kan og i stedet bare ligger helt blød, lille og fin på min mave.
Nu er vores barsel sammen altså slut, og du er lige begyndt på din barsel sammen med C. Jeg skal vænne mig til her i starten at savne dig fysisk og mærke stikket i hjertet, hver gang det går op for mig, at jeg ikke skal have dig på armen så mange timer om dagen og ikke kan høre dit åndedræt lige så ofte som før, mens du suger dig fast og giver et af dine store kys. I stedet prøver jeg så nu at holde fast i tanken om, at det er godt for mig at komme lidt ud af barselsboblen og finde mit sted i det virkelige liv, som lige nu hedder jobsøgning. Og så skal jeg prøve at finde en balance i det dilemma, der hedder tid og prioritering af dig og storesøster og tid til at finde min egen idenditet og mine egne behov i forhold til det, der forhåbentligt snart kommer til at hedde job. Og det skal nok lykkes, er jeg sikker på. Jeg tror bare lige, jeg skal tage tilløb.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar