onsdag den 26. september 2012

Dagens give-away

Det er ikke fordi, jeg har kastet mig ud i en konkurrence eller give-away på min blog. Det er bare fordi, Tvitten jævnligt finder en eller anden gave til C eller jeg, som vi skal tage med os på arbejde, og i dag ville jeg så lige vise en af dem frem, fordi jeg ikke kan lade være.

Det er en lille, fin blomst. Hun plukkede den fra en vase på spisebordet og sagde, at den måtte jeg gerne tage med på arbejde i dag. Så kunne den stå ved siden af min computer og dufte og sprede glæde. Og det er lige hvad den gør:-) Andre gange er det C, som har haft fornøjelsen af Tvittens give-away. Og har således haft Hello Kitty-computeren med på arbejde adskillige gange, ligesom han en dag fik lov at få en hel kasse med, fyldt op med al yndlingslegetøjet, det heldige asen. Så selvom Tvitten er den lidt ekstroverte type, der elsker at klatre og tonse rundt og altid har blå mærker på benene, så har hun en ret følsom og omsorgsfuld side, som også kan titte frem en ganske almindelig leverpostejshverdag:-)



2 kommentarer: