mandag den 23. juli 2012

Sommerferie - Part 3

Bloggen ligger lidt stille her i sommerferien. Til gengæld nyder C, Tvitten, Mini Tvitten og jeg at have en masse tid med hinanden, hvilket blandt andet betyder lange, hyggelige morgener, hvor morgenkaffe bliver til formiddagskaffe og nattøjet får lov at sidde på i et par timer længere, end det plejer. Og så er det også bare rart at tage dagen som den kommer. Hvad enten den byder på brunch, hyggelige stunder med nogle af de venner, vi ikke lige får set til daglig, eller sommergrill i gården med naboer.













I går sprang vi til, da solen tittede frem, og skyndte os ud til stranden. Og efter et mindre showdown med det lille medbragte lætelt og en sandstorm, hyggede vi os med picnic, sandslotte og med at dyppe tæerne i det kolde vand.












Nu har vi en lille uge tilbage af vores sommerferie. Den vil vi bl.a. bruge på at udforske Ærø, hvor vi glæder os til at skulle bygge endnu flere slotte i sandet og måske nyde lidt af øens egen honning og lokale bryg, mums mums!

2 kommentarer:

  1. Hvor ser det hyggeligt ud-slow living er bare den helt rigtige måde at bruge sommerferien på:)

    SvarSlet
  2. Den form er vi i hvert fald blevet lidt afhængige af herhjemme;-)

    SvarSlet