onsdag den 16. maj 2012


Okay. Basic design af blog på plads - tjek. Mini Tvitten sover sødt i gården - tjek. Koldsved over, at Mini Tvitten snart vågner, fordi mand i gården larmer, mens han lægger fliser - tjek.

Det er lidt en stor dag for mig. Har nemlig besluttet mig for, at jeg i dag skal skal SKAL lave mit første indlæg herinde i det, der bliver mit lille frirum, og som kommer til at handle om lidt fra min hverdag. Hvorfor? Har været på barsel i et halvt års tid nu og kan mærke en skrivekløe komme snigende. Okay, så er det også lidt, fordi jeg er begyndt at få dårlig samvittighed over ikke at bruge Mini Tvittens sovetid på noget fornuftigt (hvornår i min barsel mon det holdt op med at være charmerende at stene til Venner…?) og sørge for at træne ammehjernen op til igen at kunne kommunikere andet end gy gy ga ga-lyde.

Og navnet? Det minder mig lidt om min hverdag, som den ser ud lige nu. Elsker at trille rundt med barnevognen og nyde en latte (’to-go, tak’) og lige for en stund se mig selv som Mrs. Tjekket Urban Mom og lækker kone med styr på livet. I hvert fald indtil jeg opdager, at jeg er gået rundt med mælkeskæg i en halv times tid eller brænder mig på tungen og hælder kaffen ned ad mig selv.

Blev da også ramt lidt af nemesis i går. Jeg troede, at jeg nailede den ved at lave tomatsuppen, inden jeg hentede Tvitten i børnehaven. I bedste moderne-øko-mor-stil snittede jeg grøntsagerne (og var endda overskudsagtig nok til at afvige fra opskriften og tilføje et par gulerødder, bare lige sådan), tilsatte vand og tomater og skulle så blot lade det hele simre lidt, inden jeg ville trille hen efter Tvitten med overskud til leg i ulvetimen. Der skulle dog kun en sulten Mini Tvitten til at få mig til at glemme alt om min indre Rene Redzepi. Så det, der skulle have været en hverdagskulinarisk oplevelse i NOMA-klassen, endte i stedet med en heftig stank af brændt tomat og gulerod i hele lejligheden, suk.
Se - hvor svært kan det være at lave øko-suppe?
Nå men, jeg er optimistisk og tænker, at jeg nok skal lære at blive pigernes tjekkede mor og C's ditto kone. En dag.

2 kommentarer:

  1. Overskudsmor, der ser mere end 1 minut frem i tiden og forudser et sandsynligt behov for varm mad - altså virkelig varm mad. Det er da familiekærlighed. Og smilet bliver bare bredere, fordi det på en eller anden måde virker bekendt. Og det fede ved at amme er, at man er kronisk løvesulten, så selv madgrums kan smage som en fortryllende madkunstners værk. Redzepi, Hermann og de andre drenge ser måske anderledes på det, men de har heller ikke bryster.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fantastisk og forfriskende vinkling! Vil du være min ammespindoktor?

      Slet