torsdag den 24. maj 2012

Hip hurra...


I dag fejrer vi en halv fødselsdag. Det er nemlig 6 måneder siden, Mini Tvitten gjorde sin entre og forvandlede vores trekløver til et firkløver. Og det er gået alt for hurtigt, synes jeg. Det føles i hvert fald ikke som så længe siden, at hun bare var lillebitte og lækker. Nu er hun allerede stor og rund (og stadig lækker), og jeg kan næsten ikke følge med, fordi barselsboblen denne gang af og til skal jongleres med lidt leverpostej.



Så i morges besluttede jeg mig for, at dagen i dag skulle dedikeres til gy gy ga ga (grænsende til det ulidelige) og på at kigge Mini Tvitten dybt i øjnene. Vi begyndte cirka sådan her:

Mig:                                  Hej, min lille solstråle!
Mini Tvitten:                      (smiler) sprutte sprutte!  
Mig:                                  Du er så sød, så sød! 
Mini Tvitten:                      (smiler endnu mere) sprutte sprutte sprutte  
Mig:                                  Er du bare den gladeste, lille baby i hele verden?!  
Mini Tvitten:                      (smil går over i rynkede bryn og anstrengt smil)  
Mig:                                  Hvad så, skat?  
Mini Tvitten:                      (indadvendt blik) sprut  
Mig:                                  ??  
Mini Tvitten:                      (Gylper ned i morens kavalergang og bryder ud i kæmpesmil) 


Tvitten fejrede Mini Tvitten i morges ved at dække op til kaffe, popcorn, is og tyggegummi 

4 kommentarer:

  1. ha ha - hvor er hun bare skoen!! Ihh, savner jer alle sammen rigtig meget!!

    SvarSlet
  2. Ha ha, griner :) Men Pernille, alt det vi har tilfælles grænser snart til det uhyggelige. Herhjemme går vi, helt seriøst, og tror at VI er blevet beriget med verdens gladeste lillesøster (ligesom jeg troede at det var MIG som havde verdens mest tålmodige mand :). Og her den anden dag oplevede jeg for første gang i min mor-tilværelse en kavalergang-fuld gylp. Følte mig lidt heldig at det trods alt skete herhjemme og overvejede om jeg fremover også burde have et ekstra sæt tøj til mig selv i pusletasken.

    Jeg kan levende forestille mig at der pludselig er gået et halvt (og et helt!) år, Ikke mindst her anden gang. Det er bare om at nyde det bedste man kan (mens der jongleres leverpostej, vasketøj og alt det andet ;). Tillykke med det halve år :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det skørt - og skønt!:-) Mette har godt nok også tit nævnt, at der er så mange ligheder. Ikke mindst de fire piger... Og ja. Det kan varmt anbefales at have lidt ekstra tøj med til sig selv, når man er på farten. Det der med at lugte af gylp en hel dag er bare ikke så fedt;-)
      Håber også du hygger dig på din barsel og finder tid til at nyde de små fine øjeblikke.
      Kh Pernille

      Slet