torsdag den 21. februar 2013

1-0 til dårligt forældreskab

I knew it. Jeg skulle aldrig have slappet af. Og jeg skulle aldrig have troet, at jeg kunne jonglere det der med karrierestrategi og kæk uddelegering af børneafhentning fredag eftermiddag, altimens jeg følte mig betydningsfuld og gav den gas på netværksmøde og efterfølgende symposium på fancy-fancy, nyåbnet ølbar. For så rammer fire ubesvarede opkald altså ekstra hårdt. Især med to beskeder fra C og Tvitten, der efterlyste Mini Tvitten og jeg. Og to fra vuggestuen, der egentlig bare efterlyste et par forældre til Mini Tvitten, som stadig ikke var blevet hentet klokken 20 minutter i lukketid.

F...!

Det er sådan lidt blurry, hvad der derefter skete nede på ølbaren. Men jeg tror nok, at jeg lige nåede at få fat på vuggestuen og fortælle dem om misforståelsen samt at ringe og skælde ud på C, inden jeg martyragtigt efterlod et par fartstriber i asfalten. Og så tror jeg måske også, at jeg nåede at sluge en halv pakke tyggegummi, inden jeg trådte ind ad døren til vuggestuen. For når alt kommer til alt, så er jeg ikke helt overbevist om, at kombinationen af øl-ånde og at hente sit barn to timer for sent giver særlig meget street cred.

Heldigvis stod politiet og de sociale myndigheder der ikke, da jeg kom ned i vuggestuen. Og lederen var meget sød og forstående og forsikrede mig om, at sådanne misforståelser sker engang imellem. Ja, muligvis, tænkte jeg. Som i "jeg har ikke hentet mælk, skat, for det troede jeg, du gjorde?". At C og jeg fik byttet om på 'mælk' og 'Mini Tvitten', kunne jeg dog ikke lige ryste af mig, så derfor brugte C og jeg fredag aften på at finde vores forældre-mojo igen og forsikre hinanden om, at vi overordnet set stadig har meget godt styr på det der med børn.

Vi kyssede lidt ekstra på børnene resten af weekenden og genfandt heldigvis hurtigt vores mojo. Men æv, hvor kan man være glemsom som småbørnsforældre. Derfor kom vi til at slappe af lidt for hurtigt igen, og derfor fik Tvitten og jeg allerede mandag en reprimande fra en af de voksne i børnehaven. Fordi Tvitten havde fundet en teaterlæbestift i sin lomme og gavmildt delt ud af den til de andre børn på stuen. "Og det var jo ikke så godt, vel...?".  Nej, det var det vel ikke. Og så vidste jeg ikke, om jeg skulle fortryde, at jeg sekundet inden havde hoppet af glæde sammen med Tvitten, fordi det da egentlig var en pudsig ting at finde i sin lomme. Og det var i bund og grund sødt af hende at dele den med de andre. Det sagde jeg dog ikke til den voksne og hørte mig i stedet mumle noget om at huske at tjekke Tvittens lommer, inden vi går over i børnehaven.

Som prikken over i'et kunne jeg derudover hente en træt Mini Tvitten tirsdag ledsaget af en bemærkning om, at hun nok ikke var helt frisk endnu oven på sine sygedage i weekenden og mandag. Suk. Jamen, hvor dårligt forælderskab har man lov at udvise på så få dage? Og hvor er den der forældremanual, der gør alle parter tilfredse, når man lige står og mangler den? Jeg leder stadig...

8 kommentarer:

  1. Jeg sender lige et stort, virtuelt kram. Og husker dig på, at dårlige ting som regel kommer i stimer på tre, så I burde være all good det næste lange stykke tid. Og at det helt sikkert kan ske for alle. Og at I er herregode forældre - og at det var super sødt af Tvitten at dele med de andre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for kram - det varmer. Også tanken om, at vi burde kunne slappe af det næste stykke tid, hvis sådan noget virkelig kommer i stimer på tre... Man kan ellers godt gå hen og blive lidt paranoid af den slags hændelser, skulle jeg hilse og sige.

      Slet
  2. Kunne ikke klare det et hak bedre selv! Du er sej! Keep calm and carry on!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Mette! Hvis du ikke har noget imod det, så vil jeg lige skrive dine ord ned og tage dem frem efter behov - som f.eks. på dage som ovenstående...;)

      Slet
  3. Børn der deler er søde, de skal ikke have skæld ud !
    Og det andet, det er jo bare det der sker, fordi det sker, fordi det er livet, fordi ting går hurtigt, men ikke fordi man er dårlige forældre.

    Jeg havde engang en læbestift/rouge med i børnehaven, som jeg smurte en pige helt ind i, over hele kroppen (det var sommer og vi rendte rundt i underbukser). Den samme dag hun skulle hentes og til stort familiefoto-serup hos fotografen. DER var der en mor der var sur - men heldigvis ikke min :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha, fantastisk historie, Karoline, som virkelig varmer!:) Pigen havde garanteret en pragtfuld dag, tror du ikke?

      Slet
  4. Børn, der deler, er herresøde. Og hvis de har en striks no-teaterlæbestift-rule i børneren, skulle de måske kommunikere den mere klart.

    Ang. Mini-Tvitten-misforståelse, så kan jeg sq godt forstå den dårlige samvittighed og hjertet-oppe-i-halsen-fornemmelse. Men helt ærligt; kender jeg dig ret (gør jeg så overhovedet ikke, men du ved :-)), så er det første gang, Mini-Tvitten er blevet hentet lidt i luk, så hun tager ikke skade. Og hvad pædagogerne tænker eller ikke tænker, det må være deres sag. Og skulle Mini i øvrigt ikke også skifte vugger lige om lidt? :-) Mht at hente med ølånde, så tænker jeg, at de nødvendigvis må opleve det fra tid til anden - særligt om fredagen. Det hører ligesom med, når man er vuggestue i hipsterbydel. Men det kan være, at det primært er fædrene, der er de øldunstende, men so what.

    Pointe: I klarer det fint! Væk med den dårlige samvittighed! Basta.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de søde ord.

      Jeg hepper også på, at det var sødt af Tvitten at dele. Problemet er dog lidt, at børnene kun må bruge børnehavens egen teatersminke af hensyn til børn med allergi - og det giver sådan set mening. Men irettesættelsen synes jeg var lidt hård og malplaceret og kunne godt være givet på en mere konstruktiv måde. Sgu.

      Og ja, Mini Tvitten overlevede den ekstra stund i vuggestuen, så det er nok mest hos forældrene at paranoiaen hænger ved;) Tager i hvert fald mig selv i lige at tjekke uret et par ekstra gange om dagen og sørge for at hente 5 minutter i aftalt tid i øjeblikket - og at lugte af kaffe og ej øl...

      Og i øvrigt, jo: vi skifter vuggestue lige om lidt, og der aner de ikke noget om hverken ølbar eller manglende forældre.

      Slet