fredag den 8. februar 2013

At blive (lidt mere) voksen

C og jeg er begyndt at indse, at der er ting, vi ikke længere kan slippe af sted med at gøre. Eller undlade at gøre for den sags skyld. Jeg ved ikke, om det er fordi, det efterhånden er gået op for os, at vi i virkeligheden er en del af et traditionelt leverpostejssegment med to børn og stationcar, eller om det er fordi, vi har passeret de 30, hvor kroppen begynder at flippe ud med hårvækst utænkelige steder. Men i hvert fald er vi blevet lidt mere voksne de sidste par år. Derfor er vi for eksempel ikke længere nogle, der lever uden strøm eller uden varme i et par dage. Det kunne vi godt gøre tidligere ud fra devisen "det ordner sig nok i morgen", og på mirakuløs vis ordnede de fleste af sådan nogle ting sig også i løbet af et par dage.

Men det er lidt som om, at når man har fået børn eller blot passeret de 30, så er det ikke længere så cool at være træg og laissez-faire og at skulle leve af take-away flere dage i træk eller at være pakket ind i 15 over-sized hættebluser, fordi køleskabet ikke får strøm og radiatorerne er gået i baglås. Derfor er C og jeg nu blevet sådan nogle, der tager sig sammen til at få fikset de der huslige småskavanker. For det meste. Og det betyder som regel udgifter til håndværkere, når hanen drypper eller opvaskemaskinen snøfter, netop fordi vi ikke selv ejer skyggen af et gør-det-selv-gen. Øv.

Men engang imellem kan vi da godt i et synkront manisk øjeblik fatte Politikens 'Handyman'. Og så bliver vi vilde og finder ud af at banke et søm i væggen eller skrue en reol op, og så skal jeg love for, der bliver fest på matriklen. En af lørdagens to-dos var for eksempel at få styr på noget af ledningehelvedet omkring TV'et, og det lykkedes os faktisk fantastisk godt at stoppe ledningerne ind i nogle skjulere, hvis jeg selv skal sige det.

Prøv selv at se. Ledninger, pist væk.






Altså sådan da, for jeg ved virkelig ikke, hvordan man gemmer den sidste rest af ledning og stikdåse væk. Måske med gaffatape? Nå, men nu burde svage sjæle ikke længere føle sig fristet til at sætte tænderne i ledningerne, og det føles meget voksent og rigtigt at have taget ansvar for det. I øvrigt var jeg så euforisk bagefter, at jeg overvejede at plastre hele lejligheden til med ledningenskjulere, bare fordi. Jeg besindede mig dog og brugte i stedet 10 minutter på at high-five'e C over, hvor nede vi er ved at være med værktøjskassen. Og den der voksenhed!

4 kommentarer:

  1. Det ser da HERREgodt ud! Sejt lavet. IKEA har noget stikdåse-skjuler som ikke ser værst ud... hvis det skulle være.

    SvarSlet
    Svar
    1. Årh altså, tak. Vi er nu også stadig ret stolte. Selv Tvitten viste resultatet frem for Farmor igår;)

      Og tak for tip om stikdåseskjuler! Den er hermed noteret...

      Slet
  2. Så flot ordnet og lavet - her sidder selvsamme megastikdåse vidstnok (vidstnok fordi det er manden der ordner den slags) fast med dobbeltklæbende tape... Så man ser den næsten ikke :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dobbeltklæbende tape! Hvorfor har vi ikke tænkt på det??? Genialt...:)

      Slet