mandag den 18. juni 2012

I vildmarken

Vi havde hørt somewhere, at weekenden ville blive en af de regnfulde. Så i lørdags drog vi af sted på museumsbesøg på Zoologisk Museum, hvor du kommer tæt på dyr fra hele verden. Og møder løven på savannen og moskusokserne på den arktiske tundra. Så vi var ret spændte, da vi ankom til museet, kampklædte og udstyret med bæresele, madpakker og skiftetøj. Der gik dog lidt tid, inden vi kunne tage hul på udstillingen, fordi Mini Tvitten gylpede ud over C og garderobe, og fordi nogen (...?) var kommet til at love Tvitten en is, hvilket gjorde det umuligt for hende at koncentrere sig om noget som helst andet, indtil bamseisen var købt. 

Efter is og frokost kunne vi så tage på safari og på moskusjagt. Men øv, hvor havde vi ikke fornemmelsen af at være på eksotisk rejse a la Karen Blixen eller jæger i vildmarken. Vi prøvede selvfølgelig at være de gode forældre i starten (nej se, der er en ræv, der spiser en fugl! ... Øh nej, skat, man må ikke kravle ind til dyrene...). Men måtte hurtigt indrømme over for Tvitten, at vi også syntes, det var kedeligt, og at det sjoveste sådan set var tegnehjørnet og at løbe rundt på græsplænen udenfor.

Til gengæld hyggede vi os stort resten af dagen og weekenden! Med billedlotteri, en prøvetur i naboens cykelvogn, hygge og frokost med Moster Kia, hulebygning og nøje udvælgelse af krydderurter til aftensmaden:-)









7 kommentarer:

  1. Hehe vi var også forbi for en måned siden, og det var nu heller ikke det største hit for Aya i hvert fald. "hun er nok for ung" var vores undskyld på det... :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha, ja, jeg tænkte lidt det samme;-)

      Slet
  2. Kender faktisk mange som synes det er liiiidt kedeligt der. Men dejligt I fik en skøn dag, trods alt :) Hvis det stod til min Mingus, kunne vi tage derind hver dag -han elsker ALT hvad der har med dyr at gøre. og får nemt lillesøsteren med på den ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fedt, at Mingus er så vild med museet! Jeg hørte faktisk også fra nogle, at specielt drenge er vilde med stedet pga de store løver og sabeltigre;-) Men sjovt nok er Zoo et stort hit, så hvad der lige gør udslaget er mig lidt en gåde...

      Slet
    2. Drengene er også tosset med det herhjemme, men har endnu ikke haft Vega med derind. Men anyway så ser weekenden nu hyggelig ud alligevel-og så ku det godt se ud som om vi ikke bor så langt fra hinanden-på bryggen??

      Slet
    3. Hmmm, vi bliver vist nødt til at give museet en chance mere på et tidspunkt...

      Og helt rigtigt med Bryggen! Sikke hyggeligt, at det også er her, I holder til. Jeg er ret vild med området, som jeg synes har en perfekt blanding af storby og forstadsidyl over sig;-)

      Slet
    4. Præcist og dejlig tæt på alting og liidt mere roligt end Vesterbro, hvor vi boede før??!

      Slet