onsdag den 13. juni 2012

Et tidligt farvel


Vi var til begravelse forleden, Mini Tvitten, C og jeg. Min farbror døde pludseligt i sidste uge i en al for tidlig alder. Og selvom jeg ikke har set så meget til ham i mit voksne liv, har det berørt mig dybt. Der var chokket over at få beskeden om hans hjerte, der ikke længere ville slå. Et hjerte, der var yngre end min fars. Og der var bisættelsen, hvor min familie sørgede over at have mistet en, der stod dem nær, og hvor min voksne kusine pludselig så så lille bitte ud, som hun sad der i sin mors arme.

Det føltes også mærkeligt i morges, at hverdagen bare skulle fortsætte som normalt, og jeg kunne mærke et behov for lidt ekstra nærvær. Dagen i dag blev derfor til en hyggedag med begge piger hjemme. Hvor vi tullede rundt i nattøj. Og hvor vi legede med perler og nød en milkshake på legepladsen og dansede rundt i køkkenet. Vi skal nok vende tilbage til indkøb, madpakker og faste rutiner i morgen igen. Men i et lille øjeblik var det rart bare at være...

4 kommentarer:

  1. Ja, det har været en underlig uge efter vi fik den besked. Det sætter tankerne igang som vi snakkede om igår.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, hvor bliver man skrøbelig lige pludselig. Det positive er så, at man netop får stoppet op og kigget lidt på sin egen hverdag. Og måske finder ud af, om man er på vej det rigtige sted hen. Eller måske bare, om man får kysset og krammet nok...:-)

      Slet
  2. Det lyder som den helt rigtige måde at bruge sådan en dag på, nærheden bliver pludselig så essentiel?!

    SvarSlet
  3. Tak:-) Og ja - det er i hvert fald dejligt, når man husker bare at være til stede og ikke tænke på de 1000 ting, man burde nå den dag...

    SvarSlet