fredag den 15. juni 2012

En mors færdigheder

Jeg gør og kan nogle ting, som jeg aldrig havde troet, jeg ville gøre eller kunne, før jeg blev mor. Jeg kan f.eks. godt have den samme ammetop på i en uge, hvis jeg glemmer at lægge den til vask (bliver sådan noget ikke selvrensende på et tidspunkt?). Jeg kan tage mine sko ubegribeligt langsomt på, når jeg ikke orker at få skældud af Tvitten. Hvis hun er i dårligt humør og ikke vil komme sidst i konkurrencen hvem får hurtigst tøj på. Jeg fandt en huskeseddel i dag, hvor det eneste ord, der stod derpå, var prutter. Her, mens jeg er på barsel, kan jeg sagtens føre en samtale om søvnunderskud, brystbetændelse og børns udvikling. Men bliver så træt i hovedet, hvis jeg skal prøve at forklare andre, hvad jeg er uddannet til (det er noget med kommunikation...og kulturforståelse...og sår'n...). Og så kan jeg på et splitsekund forvandle mig til en ninja. Og lave rullefald hen over fortovet og om bag barnevogn eller bil. Det er meget praktisk at kunne. Som når man får øje på Tvitten på tur med børnehaven.


I dækning bag en bil...

4 kommentarer:

  1. Sejt indlæg-og jeg kan kun sige lige præcis!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak tak - og dejligt at høre, at man ikke er den eneste;-)

      Slet
  2. Hahaha, hvor er det sjovt!!!! Har tit tænkt på hvad man gør hvis man møder en af ungerne på tur. Der har jeg svaret, genialt ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh tak - man bliver i hvert fald ikke så populær blandt pædagogerne, hvis ikke man hurtigt lærer at hoppe i flyverskjul...

      Slet