Prosit

Der har stået små bobler ud af Mini Tvittens næse i dag, og Tvitten har rendt rundt med store 11-taller det meste af dagen, uhm. Jeg selv har også været en rigtig flittig bruger af kleenex de sidste par dage, så i dag tog vi en sygedag: Velkommen til snotland.

Tror desværre, at mit overskud på et tidspunkt må være røget ud med et af mine nys, så jeg har ikke været den über friske mor i dag med masser af overskud til leg og dansen på alle fire vægge. Krummer tæer, når jeg tænker på de lidt for mange nej'er i dag. En af de mere trælse var, da jeg hørte mig selv forbyde Tvitten at give de andre børn i børnehaven et ordentligt smæk bagi... Hun ville sådan set bare gøre det samme, som det Mor gjorde ved N fra yndlingsmødregruppen i formiddags, da vi overraskede hende bagfra, mens hun stod og ventede på en bus. Og fordi overskudsmor var taget på ferie, skulle underskudsmor prøve at forklare, hvornår det er sjovt at give et lille dap bagi, og hvornår det ikke er. Men det lykkedes ligesom ikke rigtigt for hende at formulere fuldendte sætninger. Så hun fik rodet sig ud i noget med, at lige præcis N synes, det er rigtig sjovt at blive smækket bagi af Mor... Den tog Tvitten til sig og mente også, at vennerne fra børnehaven ville synes, det kunne være sjovt. Og så gav hun underskudsmor en demonstration af, hvor hårdt sådan et klap skulle være. Det brød underskudsmor sig ikke om og så straks for sig, hvordan Tvitten ville få en horde af børnehavevenner efter sig, fordi Mor ikke havde kunnet styre sig tidligere i dag. Og således endte det med et totalforbud af klap bagi. Dumme, strenge Mor...

Indimellem trætheden og underskuddet fandt vi dog nogle hyggestunder. Bl.a. mens Mini Tvitten lå i barnevognen og sov. Da sneg Tvitten og jeg os på café og nød lidt kakao med flødeskum og en kop kaffe, som begge dele varmede i det grå og kolde vejr:-)

Råhygge på café

Picnic i stuen

Det blev også til lidt ekstra skærmtid i dag

Hip og endnu mere hurra

Vi har holdt fødselsdag igen. I går var det for C. Jeg havde planlagt, at jeg ville tvinge min upålidelige morgenkrop op før C i går og dække morgenbord og lave morgenmad og få pigerne til at synge med på en lille fødselsdagssang - prikken over i'et skulle så være et gyldent skær, som det de bruger i Cornflakes-reklamerne. Skulle dog nok have involveret pigerne i mine Morten Korch-planer. Det viste sig nemlig, at de havde fundet på deres egen version af en fødselsdagssang, som startede med, at Mini Tvitten gylpede 2 liter mælk op, og Tvitten brød ud i et GYYYYYLP. Så stakkels C. Som i stedet for at blive vækket til lyden af harmoni, duften af friskbrygget kaffe og lunt brød fra yndlingsbageren stod op til lugten af babygylp, hyperaktive børn klar til et bad og en kone, der mest af alt bare løb lidt småforvirret rundt om sig selv.

Resten af dagen var dog ren idyl. Med kaffe, grin og perleplader. Og frokost i gården med venner, rødternet dug og sommer og sol. Om eftermiddagen tog vi på spontan tur i Tivoli, bare os fire. Og prøvede Rasmus Klumps flyvende fisk og drager 673 gange. Gid man havde fødselsdag lidt oftere.

Tvitten bager fødselsdagskager

Vi tog et lille stykke af Tivoli med hjem... 

Hip hurra...

I dag fejrer vi en halv fødselsdag. Det er nemlig 6 måneder siden, Mini Tvitten gjorde sin entre og forvandlede vores trekløver til et firkløver. Og det er gået alt for hurtigt, synes jeg. Det føles i hvert fald ikke som så længe siden, at hun bare var lillebitte og lækker. Nu er hun allerede stor og rund (og stadig lækker), og jeg kan næsten ikke følge med, fordi barselsboblen denne gang af og til skal jongleres med lidt leverpostej.

Så i morges besluttede jeg mig for, at dagen i dag skulle dedikeres til gy gy ga ga (grænsende til det ulidelige) og på at kigge Mini Tvitten dybt i øjnene. Vi begyndte cirka sådan her:

Mig:                                  Hej, min lille solstråle!

Mini Tvitten:                      (smiler) sprutte sprutte!  
Mig:                                  Du er så sød, så sød! 
Mini Tvitten:                      (smiler endnu mere) sprutte sprutte sprutte  
Mig:                                  Er du bare den gladeste, lille baby i hele verden?!  
Mini Tvitten:                      (smil går over i rynkede bryn og anstrengt smil)  
Mig:                                  Hvad så, skat?  
Mini Tvitten:                      (indadvendt blik) sprut  
Mig:                                  ??  
Mini Tvitten:                      (Gylper ned i morens kavalergang og bryder ud i kæmpesmil) 

Tvitten fejrede Mini Tvitten i morges ved at dække op til kaffe, popcorn, is og tyggegummi 

Kaffe og Kærlighed

Der gik noget stort op for mig i dag. Nemlig, at kaffe ikke bare er kaffe. Okay, ikke just raketvidenskab, men for en, som har haft ammehjerne i 6 måneder nu, var det store tanker, der pludselig bød sig til.

Det skete, da Mini Tvitten og jeg nød en særlig stund i formiddags nede på græsset under et lille træ. Her lå vi lige så stille. Og kiggede på blade. Og på bådene i vandet. Og jeg havde sneget mig til en kop kaffe fra yndlingskaffeshoppen, som lige netop i dag var lidt ekstra cremet og blød.

Og det var så her, den store visdom ramte mig: Den gode kaffesmag ligger også i omgivelserne. Og det var altså lige netop derfor, min lykkestund med Mini Tvitten hoppede ned i min kaffe. Se selv, hvor hyggeligt det var ...

Okay. Basic design af blog på plads - tjek. Mini Tvitten sover sødt i gården - tjek. Koldsved over, at Mini Tvitten snart vågner, fordi mand i gården larmer, mens han lægger fliser - tjek.

Det er lidt en stor dag for mig. Har nemlig besluttet mig for, at jeg i dag skal skal SKAL lave mit første indlæg herinde i det, der bliver mit lille frirum, og som kommer til at handle om lidt fra min hverdag. Hvorfor? Har været på barsel i et halvt års tid nu og kan mærke en skrivekløe komme snigende. Okay, så er det også lidt, fordi jeg er begyndt at få dårlig samvittighed over ikke at bruge Mini Tvittens sovetid på noget fornuftigt (hvornår i min barsel mon det holdt op med at være charmerende at stene til Venner…?) og sørge for at træne ammehjernen op til igen at kunne kommunikere andet end gy gy ga ga-lyde.

Og navnet? Det minder mig lidt om min hverdag, som den ser ud lige nu. Elsker at trille rundt med barnevognen og nyde en latte (’to-go, tak’) og lige for en stund se mig selv som Mrs. Tjekket Urban Mom og lækker kone med styr på livet. I hvert fald indtil jeg opdager, at jeg er gået rundt med mælkeskæg i en halv times tid eller brænder mig på tungen og hælder kaffen ned ad mig selv.

Blev da også ramt lidt af nemesis i går. Jeg troede, at jeg nailede den ved at lave tomatsuppen, inden jeg hentede Tvitten i børnehaven. I bedste moderne-øko-mor-stil snittede jeg grøntsagerne (og var endda overskudsagtig nok til at afvige fra opskriften og tilføje et par gulerødder, bare lige sådan), tilsatte vand og tomater og skulle så blot lade det hele simre lidt, inden jeg ville trille hen efter Tvitten med overskud til leg i ulvetimen. Der skulle dog kun en sulten Mini Tvitten til at få mig til at glemme alt om min indre Rene Redzepi. Så det, der skulle have været en hverdagskulinarisk oplevelse i NOMA-klassen, endte i stedet med en heftig stank af brændt tomat og gulerod i hele lejligheden, suk.

Se - hvor svært kan det være at lave øko-suppe?

Nå men, jeg er optimistisk og tænker, at jeg nok skal lære at blive pigernes tjekkede mor og C's ditto kone. En dag.