Trylle, trylle væk!

Hvor gad jeg godt at kunne trylle. Jeg behøvede ikke at have en fin tryllestav med stjerner og glimmer på, selvom det kunne være meget divaagtigt, nu jeg tænker over det. Så ville jeg måske også være nødt til at anskaffe mig en matchende kjole. Med en lille jakke til. Og et par lækre pumps... Uanset, så ville jeg trylle med tiden og få den til at gå i stå. Bare for en stund. Jeg synes nemlig, at der er alt for lidt af den i øjeblikket, og den smule tid, der er, går alt for stærkt.

Og det harmonerer rigtig skidt med, at jeg også er sådan én, der ikke kan sige nej til arrangementer af nogen art, fordi jeg er bange for at gå glip af noget (og jeg undrer mig over, at Tvitten har det på samme måde...?). I går blev jeg så ramt af noget, der mindede om feber med ømme muskler og kulderystelser, og jeg tror, det kommer oven på en uge med kursus, jobsamtale, netværk, møder og sociale arrangementer. Tænker lidt, at det er kroppens måde at bede mig om at prioritere min tid på, og derfor bliver dette indlæg også mere en form for statusopdatering, hvor jeg blot vil billedspamme jer lidt med nogle højdepunkter fra den sidste uges tid.

Jeg vil rigtig gerne fortælle noget mere om min jobsamtale. Men jeg er stadig bange for at jinxe det hele. Så det eneste, jeg vil sige nu, er blot, at det gik fint. At jeg er gået videre og nu er i gang med at løse en test i form af en case-opgave. Jeg er så spændt!

P.s. Jeg skylder i øvrigt at fortælle lidt mere om det fine Barbie-tøj, som Østfronten sendte til Tvitten for nylig. Hun har lavet en meget fin jakke med to små lommer og et flot fold i kraven og et bælte i livet (forestiller mig, at det har krævet en del teknisk snilde at lave...). Kjolen har også nogle fine detaljer. Bl.a. har den inderst et fint lag tyl med stjerner på, som får kjolen til at strutte på den helt rigtige måde, ifølge Tvitten.

Tvitten syntes, det var meget spændende at modtage en gave med posten og spurgte ind til, hvem 'Østfronten' var og hvorfor hun havde syet det flotte tøj til dukkerne. Tøjet skulle selvfølgelig prøves med det samme, og lykken var stor, lige indtil hun kom i tanke om, at hun ikke selv havde været med til at åbne brevet. Det resulterede i et mindre vredesudbrud og mange tårer. Beskyldninger om løftebrud, svie og smerter føg gennem luften, og det blev ikke bedre af, at jeg prøvede at forklare det med mit navn i adressefeltet. For det ville Tvitten gerne se med egne øjne. Og opdagede så, at Østfronten havde været så betænksom også at skrive Tvittens navn ud for adressen, hvilket jeg havde overset i min iver efter at flå brevet op tidligere på dagen. Så Tvitten fik min uforbeholdne undskyldning, og jeg blev tilgivet til sidst. Derefter kunne legen begynde, og Barbie-dukkerne fik deres revival, hvor det nye outfit blev luftet på vildmarkstur med bål og snobrød.