torsdag den 4. april 2013

Fine forårskøb

Pigerne og jeg var forårskåde i går eftermiddags og fik blæst sæbebobler ud over bydelen på vej hjem fra børnehave og vuggestue.

Jeg syntes derfor, at det var et godt tidspunkt at købe nye forårssko på: Mini Tvittens første par sko, suk. Hun valgte dem i øvrigt selv ved at gå hen og hive dem ned fra hylden og prøve at tage dem på - akkompagneret af store bifald og glædesjubel fra Tvitten og jeg, der syntes det var noget så bedårende. Jeg sagde jo, vi var forårskåde. Det var så knap så bedårende, da Mini Tvitten forsøgte samme strategi for dametøjet og stak i et hyl oven på mit, hvis jeg selv skal sige det, meget anerkendende nej.

Tvitten fik også nye sko. Hun forelskede sig i et par New Balance-sko, og som stor fan af mærket tog det ikke lang tid at overbevise mig om det strengt nødvendige i at skulle have lige præcis sådan et par som nye løbesko.

Tvitten har taget billeder af skoene, så prøv lige at se, hvor fine de er!








Og nu vi er ved det, så faldt der også lidt af til moren, da hun tidligere på dagen var til et møde inde i byen. (Jamen, jeg måtte gerne, fordi jeg har fået en sjat penge tilbage i skat, og de 90% er selvfølgelig allerede investeret i lange obligationer. Og så kan folk i øvrigt også bare lade være med at lægge deres kontor lige over for Stig P. Jeg siger det bare...)





Hvorfor pigerne var forårskåde, ved jeg ikke. Men jeg ved, at jeg var fyldt op med energi efter en rar Påske med familien, nogle spændende møder med inspirerende mennesker og en god portion optimisme i forhold til det her projekt selvstændig. For selvom der ikke er kommet nye konkrete projekter i hus, så satser vi alligevel på, at i hvert fald én af fuglene på taget lander i vores hænder inden for en overskuelig fremtid. 

7 kommentarer:

  1. Sikke nogle fine ting! Jeg har også ret godt kig på præcis de der New Balance, men Øglen har forelsket sig hovedkuls i "sølvglimmersko" fra Hummel, som store kusine V også har. Så det bliver nok dem i år. Man skal jo heller aldrig gå ned på glimmer, eller noget :-)

    Og spændende med projekt selvstændig, altså. Vil du løfte sløret for i hvilken boldgade projekterne er? :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Oh no, man må aldrig gå ned på hverken glimmer, tyl eller pink! Held og lykke med sølvglimmerskoene - måske jeg skal være glad for, at vi ikke er rendt ind i V længe, for så kunne det godt være, det var endt med sådan et par til Tvitten i stedet;)

      Mht projekt selvstændig, så er jeg gået med i et freelancefællesskab. Vi har hver vores kompetencer og løser hver vores mindre opgaver (i mit tilfælde er det primært webtekster og struktur på hjemmesider). Målet er dog at gå sammen om større opgaver, der kan skabe udvikling og vækst i mindre virksomheder, og vi prøver lige nu at få etableret kontakt til nogle, som efter sigende skulle være interesseret i et udviklingsforløb:)

      Slet
    2. Ih, hvor det lyder spændende. Er det et freelancefællesskab, I selv har banket op, eller er du gået med i et eksisterende? Og hvor har du i givet fald fundet det henne? (spørgespørge)

      Slet
  2. Dejlig forårskådhed og fine, fine ting! Uh, jeg er spændt på, hvornår Bean skal have de første, rigtige sko...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker forårskådhed:) Og tror du ikke, at du også snart skal se dig om efter et par sko i størrelse 19/20 med den fart Bean har på;)

      Slet
  3. Altid dejligt at læse din skønne blog og at kunne følge med i jeres dagligdag!! Meget fine sko pigerne har fået og ligeså mht dit tøj indkøb;) Var ellers lige ved at købe et par blinking shoes til pigerne så de også kunne lege disko i mørket:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, søde:) Skoene er et hit hos pigerne. Eller dvs, mest hos Mini Tvitten, fordi Tvitten ikke synes, hendes sko får hende til at løbe så stærkt, som hun gerne ville... Måske sådan et par blinking shoes kan gøre tricket??

      Slet