Telefonsvareren

Dette er mokka & mælkeskægs automatiske telefonsvarer. Jeg kan ikke komme til tastaturet lige nu, idet jeg sikkert er faldet i søvn i bunken af vasketøj (der nu på fjerdedagen ligger i IKEA-posen og stadig ikke har fundet ud af selv at folde sig sammen og kravle ind i skabet) eller ind over juniorsengen under putteritualet.

Jeg vender naturligvis tilbage, så snart jeg enten er vågnet helt eller har fået lagt bare dele af tøjbunken sammen. Men skulle du få brug for lidt mælkeskæg inden da, kan du prøve at lede efter mig et af følgende steder (det er mig med de blodsprængte øjne, og som højst sandsynligt kun har husket at tage en ørering på i det ene øre):

• På Tvittens ballethold. Hvor jeg løber med i rundkredsen som en sommerfugl og basker med vingerne armene og prøver at følge instrukserne fra en formentlig velmenende medforælder eller den nye træner, som gerne vil involvere forældrene i træningen.

• På apoteket. Hvor jeg er igang med at forhandle mængderabat på Strepsils med citrussmag på grund af en ond omgang halsbetændelse og en hoste, der i den grad har udfordret min bækkenbund de sidste par uger (og i mit stille sind får mig til at takke et fascistisk sundhedspersonale og dets insisterende råd om træning af selvsamme, suk).

• Ved computeren. Med 10 fingre, der hamrer vildt og blodigt på tastaturet for at prøve at indhente lidt for mange ugers opgaver og ansøgninger, som har hobet sig op oven på netværksarbejde og Mini Tvittens neverending forkølelse og skoldkopper version 2.0 (for det kan man åbenbart godt få to gange, når man er så lillebitte som Mini Tvitten. Ved vi så nu).

• Hængende i telefonen i snak med Pladsanvisningen. Eller på besøg hos Mini Tvittens nu kommende vuggestue, som hun blev tilbudt en plads i for et par dage siden. Og som krævede et af de der svære, nervepirrende svar fra C og jeg inden for få dage, hvor vi bl.a. skulle tage stilling til, om der var mere at vinde ved den nye vuggestue end blot en logistisk 1. plads med dens placering i baghaven og lige op ad Tvittens børnehave. Det var der heldigvis (men mere information om det følger senere, når jeg er vendt tilbage). 

• I gode menneskers selskab. For ja, just shoot me, men blandt alle de opgaver, jeg burde løse og få arkiveret, har jeg alligevel prioriteret at få set nogle gedigne mennesker på det sidste. Nogle af dem, der har været et forfriskende farveladeselskab i en travl hverdag, og som har kendt mig så længe og så godt, at de kan bære over med de blodsprængte øjne, ostehapspletterne på tøjet og Tvittens krusedullestreger på kinderne. 

Indtil da håber jeg alt er vel derude i blogland - jeg glæder mig til at følge med igen.

Og så nogle pausebilleder:

En glad Mini Tvitten i sin vuggestue - kan man skifte vuggestue, når man er så glad i den nuværende..?

Mini Tvittens fodaftryk på vuggestuens væg - ååårh....

Hjemmebag hos Mormor og Bedstefar i weekenden

Østrogenhygge og varme i vinterkulden til kusinens fødselsdag