fredag den 11. januar 2013

Møg med møg på

Nu kommer der lige et lettere deprimerende indlæg. For dele af denne her uge har tangeret en rigtig møg-uge. En totalt energiforladt tung i kroppen-uge, hvor fingrene slet ikke har kunnet finde rytmen og danse hen over tastaturet, og hvor mit vægelsind har nået nye højder (skal jeg varme mælken, inden jeg hælder den i kaffen, eller skal jeg tage den kold? Skal jeg overhovedet have kaffe, nu hvor jeg lige har spist frokost, eller skal jeg vente en halv time? Kom ikke og sig, at jeg ikke får vendt livets store spørgsmål).

Ugen startede ellers rigtig fint. Jeg mødtes med tre andre jobsøgende og fik lavet noget arbejde i forbindelse med et nyt netværk, jeg lige har meldt mig ind i. Det er et rigtig fint netværk, hvor der er en god energi, og hvor jeg er med i en arbejdsgruppe, som jeg synes, jeg kan bidrage til med noget erfaring og den der ja-hat, jeg så gerne vil beholde oven på hovedet. Tirsdag kom Søster, Svoger og min dejlige niece og nevø forbi, inden de onsdag skulle flyve tilbage til USA. Og det var bare så hyggeligt at spise aftensmad med dem alle og nyde et glas vin på en hverdag (så vilde kan vi nemlig godt være, vil jeg gerne pointere). Og at have Søster helt for mig selv senere på aftenen, da vi tog på den lokale café og fandt ind til vores egen lille verden igen. Vi grinede af vores eskapader fra særligt disko dasko-dagene i Aarhus i de sene 90'ere og fik snakket om alt og ingenting og holdt i hånd igen. Noget, der har været svært at finde rigtig tid til, siden Søster skiftede sin danske adresse ud med nogle lidt mere eksotisk klingende nogle af slagsen.

Og det er måske også derfor, at mit humør blev så gråt i onsdags. Tanken, om at Søster og familien nu skulle hjem igen til et land alt for langt væk og uden at vide, hvornår vi skal ses igen, væltede mig lidt omkuld og gjorde mig rigtig ked af det. På den der måde, hvor jeg slet ikke kunne forestille mig, at et stykke tekst nogensinde kan komme til at hænge sammen, og jeg sad vist bare og stirrede ind i skærmen det meste af onsdag og torsdag med de grådlabile tendenser hængende lige over hovedet.

Jeg fik dog vendt det hele lidt med C i aftes. Både Søster-savn og job-savn, og det hjalp en del (og søreme om solen ikke også skinner lidt i dag). Derfor vil jeg slutte dette depri-indlæg af med et klip, der gav mig ondt i maven af grin forleden. Fordi, det er rart bare at grine over et usofistikeret drengerøvspåfund engang imellem. Og fordi, at det lige om lidt er weekend, i morgen har jeg fødselsdag, og alt det der jobbøvl skal nok løse sig på et tidspunkt. God weekend:)




6 kommentarer:

  1. Hahaha! Nåhr, stakkels mand, der endda havde lagt håndklædet frem.

    Og godt med silver lining. Jeg kan ikke forestille mig at måtte undvære Søsterlil, så jeg kan sagtens forstå savnet.

    Dit netværk lyder herresejt, så mon ikke I sammen kan bikse tekst, ja-hatte og gaffatape... ja... sammen?

    God weekend- og fødselsdagskarma herfra

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, stakkels mand - han var bare så klar til at bryde igennem;)

      Og ja, den der søsterkærlighed er ret unik. Kan også godt forstå, du værdsætter Søsterlil. Sammen med bedsteforældrene må det da være verdens bedste babysitter.

      Jeg er helt sikker på, det nok skal føre noget godt med sig, det der netværk. Man skal aldrig undervurdere styrken af gaffatape og ja-hatte;)

      Håber også, I får en god weekend (og masser af søvn!)

      Slet
  2. Selvfølgelig skal det nok løse sig! Tillykke med i morgen :-)

    SvarSlet
  3. Tillykke med fødselsdagen i morgen. Håber, du får et job i gave eller i det mindste en udvidelse til din ja-hat. Det hele skal nok løse sig, eller med min mormors ord: "Det lægger sig til rette". For det gør det sq næsten altid på magisk vis. Nogle gange går det bare ikke helt så hurtigt, som man godt kunne ønske sig.
    Kh

    SvarSlet
  4. Hahahahahahahaaaaaaaa, hold kæft hvor er det bare dejligt at kunne grine så højt og så længe over de mindste ting i verden. Tak for grinet :-D

    SvarSlet