Nu med fødselsdag og logistiske udfordringer

Så gik der lige endnu en uge med en forsømt blog, øv. Men det var noget med noget kursusstart, C på nyt projekt, et gråt hår og noget øko- og langtidshævet hjemmebag en masse til Mini Tvittens 1-års fødselsdag og dertilhørende tur til Jylland.

Noget med fødselsdag

Mini Tvitten fyldte 1 år i weekenden! Og det betyder, at jeg hele ugen op til dagen (og lidt mere end det, faktisk...) har været ramt af nostalgi og grådlabile tendenser. Fordi jeg slet ikke kan forstå, at det allerede er et år siden, at vores lille varme solstråle og humørbombe kom til verden stjernekigger-style og - på trods af det - med det samme charmerede sig ind hos forældrene og med tiden også hos Storesøster (der udbad sig lidt betænkningstid, ind hun også overgav sig til Mini Tvittens serenader).

Fødselsdagen blev fejret med familiehygge i Jylland sammen med bedsteforældre, Oldemor, kusiner og fætre, Moster S og Onkel S og varme hilsner fra Moster R og familien i USA. Mini Tvitten havde uden tvivl en rar dag og havde været så forudseende, at hun lige snuppede en tre-timers lur midt på dagen, så hun var klar til det store ryk-ind hos Farmor om eftermiddagen (og gav nogle taknemmelige forældre frie hænder til at lægge sidste hånd på det bagværk, der ikke sådan lod sig lave på forhånd, og som C havde insisteret på skulle laves fra bunden, suk).

Noget med arbejde

Gad godt, at jeg lige kunne skrive, at jeg havde fundet et (ønske-) job. Men det ville være kækt, fordi det ikke passer, og fordi der lige er noget med, at sol, måne og stjernerne i mælkevejen skal stå oven på hinanden og danse til Søren Banjomus, inden det sker. Okay, så modløs er jeg ikke. Faktisk er jeg lettere begejstret i tiden, og det skyldes bl.a., at jeg i sidste uge startede på et kursus, som endelig giver mening for mig og den uddannelse, jeg så gerne vil bruge. Og som giver mig nogle helt konkrete værktøjer, som jeg kan bruge målrettet i min jobsøgning. Hurra!

Jeg har stadig lidt over to uger tilbage af kurset (i dag er en hjemmearbejdsdag, så jeg sniger mig lige til at blogge lidt...). Og jeg må indrømme, at jeg nyder at skulle ud ad døren hver dag og mødes og sparre med andre inden for det samme felt som mig (måske lige minus ham, der er autodidakt spøgelsesjæger/forfatter/foredragsholder), for det giver mig lidt ny energi, som jeg synes, jeg har haft brug for.

Bevares, det har da også været udfordrende indtil nu at skulle finde en ny rytme i forhold til at komme ud ad døren i bare nogenlunde ordentlig tid og få afleveret og hentet pigerne uden at lyde skinger, når der har været rejst tvivl om nødvendigheden af vintertøj og tandbørstning. Og i forhold til, at dette er faldet sammen med, at C startede på nyt projekt også i sidste uge, hvilket heller ikke har gjort de logistiske udfordringer nemmere.

Men vi har klaret det uden at nogen er blevet kylet ud ad vinduet, så jeg tror også nok, vi skal klare det de næste par uger. Dog har vi netop besluttet, at vi i aften vil indføre Lean-konceptet i familien og kigge på, om nogle processer ting kan gøres bare en lille smule smartere, så vi for eksempel kan få tid til at handle ind til aftensmad bare engang imellem.

Noget med et gråt hår

Søndag aften skete det så. Jeg vidste godt med min sunde fornuft, at det måtte komme på et tidspunkt, men jeg havde alligevel næret håb om, at det ville vente, til jeg i det mindste var blevet sådan rigtig voksen med hus, have og vaskesøjle. Men forleden aften var det der altså. Mit første grå hår (som gjorde mig i så dårligt humør, at jeg kun lige akkurat kunne overtales til at sige ordentligt godnat til C, da vi lagde os til at sove)! Et genstridigt, gråt og latterligt langt hår, som i den grad ikke passede ind i mit selvbillede, men som i den grad var virkeligt nok, sådan som det fint var filtret ind i resten af manken, og som efter længden at dømme har været der i rigtig lang tid. Nok i omtrent så lang tid, som vi har haft børn...

Så at bloggen er blevet lettere forsømt igen, har blot sin rod i en træthed og mangel på tid, idet alle aftener er blevet brugt på at indhente noget så simpelt som bagning og almindelige, kedelige gøremål som indkøb og bunken af vasketøj, der nu gør, at vi ikke længere kan lukke døren til skabet i soveværelset (gode råd til at klare dette i hverdagen modtages i øvrigt gerne).

Alle de billeder, jeg forsøgte at tage af Mini Tvitten på hendes fødselsdag, blev så grynede pga. dårlig belysning. I stedet får I her Tvittens tegning af fødselsdagsbarnet med sin sut i munden... Og den er faktisk forbavsende vellignende.