torsdag den 1. november 2012

Klar, parat, strik!

Jeg kender en sej chick, der står bag en knippelgod kampagne. Den hedder Varme 15X15, og den vil skaffe tæpper til de hjemløse i Danmark, så de får en chance for at holde sig varme i vinterkulden.

Det vil den gøre ved at få så mange som muligt til at strikke og hækle små kvadrater på 15X15 cm, som til sidst bliver sat sammen til de rare tæpper, der skal hjælpe nogle af dem, der trænger allermest.

Så hvis der sidder et par strikke- eller hæklekyndige læsere med overskud til at fremtrylle et par kvadrater drysset med næstekærlighed, så skynd jer at finde gruppen Varme 15X15 på facebook og meld jer til! Det vil helt sikkert gøre glæde:-)

P.s. Der er allerede rigtig mange, der har tilmeldt sig kampagnen og strikker på livet løs, men det er bestemt ikke for sent at blive en del af gruppen. Den fortsætter nemlig frem til den 15. december.





2 kommentarer:

  1. Alt vel med mælkeskægget? Jeg tænkte på, om der var en adresse at skrive til dig på uden om det offentlige blogland? Noget med hvordan den dér spiral fungerer som jeg ikke nødvendigvis synes, at hele internettet skal indvies i!

    SvarSlet
  2. Alt vel, tak. Nu. Og det er rigtig sødt af dig at spørge. Er lidt flov over at svare dig så sent, men som nævnt i det seneste indlæg, så har jeg været (næsten) frivilligt blogignorant de sidste par uger...

    Og det der med at være blogignorant inkluderer åbenbart også ikke at kunne finde ud af at tilføje sin emailadresse på sin blog, så den kommer her i stedet: ptheil@hotmail.com - jeg kan godt forstå, at du ikke lige føler for at råbe det ud i cyberspace;-)

    SvarSlet