fredag den 30. november 2012

Den sidste bastion

Jeg læste engang, at badeværelset er det sidste rum i hjemmet, hvor man kan være helt sig selv og nyde en stille stund. Og indrømmet, som udpræget B-menneske kan jeg da godt føle en trang til at flygte ud på denne hjemmets sidste bastion for sjælefordybelse de morgener, hvor pigerne fester inden kaffen er brygget.

Men så er det, jeg kommer i tanker om, at selv i dette rum, er man aldrig helt sikker på at kunne være sig selv. Når man har små størrelser. Hos os kan man i hvert fald godt regne med, at Tvitten sørger for lidt underholdning til morgentoiletten, gerne i form af en insisterende snakken gennem nøglehullet eller ved at sende habengut ind under døren. Som for eksempel perleplader og Tipoldemors gamle sølvskeer.

Hvor er det irriterende. Men også meget sødt.



6 kommentarer:

  1. Der kan ikke komme noget ind under vores dør på toilettet. Og det er vist også ok. Dog er det efterhånden noget med åben dør og hyggepludren med Bean, når vi er alene hjemme. Glæder mig til at få den sidste bastion tilbage igen engang! Nogle ting bør altså være private.

    SvarSlet
  2. Jeg hepper også på, at nogle ting i livet gerne må bevare mystikken - i hvert fald, når børnene har nået en vis alder;-) Og jeg er sikker på at den sidste bastion nok skal holde. Det skal den. Om det så kræver 3 badeværelser, når pigerne er blevet teenagere.

    SvarSlet
  3. Åh ja, sådan er det også her. Og hvis der er noget der VIRKELIG stresser, er det den der insisterende banken på døren!

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt vildt stressende er det! Er glad for at høre, at jeg ikke er den eneste, der oplever det;)

      Slet
  4. Haha, ja man er aldrig helt alene :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej - det er nok bare den erkendelse, man må komme til:)

      Slet